Danskernes mødedisciplin på jobbet er generelt høj, men de unge er stadig dem, der har sværest ved at komme ud af dynerne om morgenen.
Det viser en ny undersøgelse som YouGov har foretaget for metroxpress.
Næsten hver femte ung i alderen 18-29 år er kommet for sent på jobbet den seneste måned og hver tiende af de adspurgte unge mener ikke, at det er noget problem.
Den holdning ændre sig dog med alderen, viser undersøgelsen:
' Pligtfølelsen fylder nok mindre blandt unge i dag, end den gjorde i tidligere generationer', siger Adjunkt ved Center for Ungdomsforskning, Arnt Vestergaard Louw til metroxpress.
Et andet bud på årsagen til den vigende mødedisciplin hos de unge, kommer fra Karl Fritjof Krassel, der er forsker i unge, uddannelse og beskæftigelse på det nationale forskningsinstitut KORA.
'For unge flyder arbejde og fritid mere sammen, siger han og tilføjer, at denne tilgang til arbejdet selvsagt er mere udbredt i videnjob, end hvis man skal åbne en butik klokken 9.00.'