Det er utroligt, at man kan kalde Ungdomshusets brugere for kriminelle og tilmed fortsætte med det uden konsekvens. Ikke desto mindre er det dét, nogen kalder de unge – blandt andet her i avisen.
Jeg vil på det kraftigste slå et slag for bevarelse af Ungdomshusets menneskelige, udviklende, nyskabende, kritiske værdier på Jagtvej 69. Husk på, at de mange teenagere, der bruger huset, er ganske almindelige, rare, betænksomme, fornuftige og aldeles spændende unge mennesker, der ikke gider hoppe på Gucci-ræset, men bare ønsker at have en anderledes stil. De er fremtidens voksne.