Det er måske ikke det første, man tænker på, når der bliver sagt »dansk kulturarv«.
Men faktisk er Ungdomshuset ifølge Kulturarvsstyrelsen så bevaringsværdigt, at frikirken Faderhuset ikke bare skal have lov at jævne det med jorden, skriver Berlingske Tidende.
Ungdomshuset er kun én kategori fra at være fredet på Kulturarvsstyrelsens barometer over bevaringsværdige huse. Det er i sidste ende Københavns Kommune, der skal tage stilling til, om huset er værd at bevare for eftertiden.
I øvrigt ser det lidt lysere ud for dialogen mellem de unge brugere af Ungdomshuset og Københavns Kommune, skriver Politiken.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) har lovet at hjælpe de unge med at finde et nyt hus, hvis de lader være at bruge vold. De unge siger, at de ikke er afvisende over for tanken om et nyt hus, men at kommunen aldrig har tilbudt dem den mulighed.