Mere end 10.000 personer deltog lørdag i en stor mindehøjtidelighed i Ungarns hovedstad, Budapest, til ære for fodboldlegenden Ferenc Puskas.
Puskas døde i sidste måned i en alder af 79 år.
Mindehøjtideligheden blev desuden overværet af en række ungarske ledere, tidligere fodboldspillere og Real Madrids præsident, Ramon Calderon, på det nationale stadion, der nu bliver opkaldt efter legenden. Puskas? kiste, der var hyllet i det ungarske flag, blev senere lørdag kørt til Sankt Stephan Katedralen, hvor fodboldspilleren bliver begravet.
Ifølge den ungarske premierminister Ferenc Gyurcsany var Puskas den bedst kendte ungarer i det 20 århundrede. Puskas brød igennem med det ungarske landshold i midten af 1950erne, hvor de »magiske magyarer« revolutionerede fodbolden med en teknisk og underholdende spillestil. Ungarn var bla. det første landshold, der slog England i fodboldens moderland.
Efter at Sovjetunionen knuste den ungarske opstand i 1956, emigrerede Puskas til Spanien, hvor han forsatte karrieren i Real Madrids første storhedstid.Puskas vendte tilbage til Ungarn i 1991.