En 19-årig tømrer blev torsdag morgen akut overflyttet til Odense Universitetshospital, for at blive behandlet for alvorlige skader i hjernen og ryggen.
Det sker efter en arbejdsulykke onsdag morgen, hvor tømreren faldt gennem et tag under arbejdet på en gård nær Esbjerg. Det skriver Jyske Vestkysten på avisens hjemmeside.
Manden skulle angiveligt have en blødning i hjernen, og desuden have brækket ryggen.
Manden blev i første omgang indlagt på Sydvestjysk Hospital i Esbjerg - men han blev hurtigt sendt videre til Universitetshospitalet i Odense.
Ulykken er anmeldt til arbejdstilsynet.