Bornholms Politi efterlyser nu den 20-årige Nicki Aabank Gudbergsen, der sidst er set omkring kl. 02.00 søndag morgen i Møllegade i Rønne.
Nicki Aabank Gudbergsen var til fest i Møllegade 25A natten til søndag og forlod stedet omkring kl. 02.00 og er ikke set siden. Familie og venner har ledt efter ham, men uden held.
Bornholms Politi anmoder derfor borgerne i Rønne om at lede i udhuse, haver, kælderskakter mv. Nicki var iført shorts, en sort hoodie, sorte converse og medbragte en skuldertaske. Han er ca. 180 cm høj, almindelig af bygning og har mørkt hår.
Mandag formiddag oplyser Bornholm Politi på Twitter, at man som et led i eftersøgningen har sat en drone i luften, ligesom søfartstjenesten deltager med to redningsfartøjer.
Oplysninger om Nicki kan gives til Bornholms Politi på 1-1-4.