En gåtur langs togskinnerne vest for Albertslund ved København har kostet en 26-årig mand livet.
- Ulykken sker omkring 800 meter vest fro Albertslund Station, hvor han bliver ramt bagfra af et S-tog, fortæller vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi, Jens Møller.
Den 26-årige var tidligt lørdag morgen på vej hjem med S-toget. Han skulle af på Glostrup Station, men kom til at køre for langt.
- Det ved vi, fordi familien har oplyst, at han skrev det på sin Facebook-profil, siger vagtchefen.
- Han har så tilsyneladende valgt at gå tilbage langs skinnerne, hvor han er blevet ramt at toget, fortsætter han.
Ulykken skete klokken 04.40, og den unge mand blev i hast bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne kæmpede for at redde hans liv.
Men i løbet af dagen måtte de opgive, og lørdag eftermiddag blev han erklæret klinisk død.
/ritzau/