Fredag aften omkring klokken 22.00 ankom politi og ambulancer til Pure Gym ved Vestamager Metrostation.
Her havde en ung pige mistet livet i forbindelse med et fald. Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med vagtchefen ved Københavns politi.
Han oplyser, at den unge kvinde døde i forbindelse med et fald, og at politiet ikke mistænker, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med ulykken.
Den unge kvindes pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.
Det står ikke klart, hvor kvinden faldt fra.