En 27-årig kvinde fra Rumænien er så påvirket af sin påståede rolle i en enorm sag om menneskehandel og bedrageri, at hun tirsdag ikke er mødt op til retssagen ved Retten i Hillerød.

Sammen med to brødre er kvinden tiltalt for menneskehandel af 17 landsmænd med henblik på at udnytte dem til kriminalitet i Danmark, men opholdet som varetægtsfængslet har taget så hårdt på kvinden, at hun ikke er mødt op.

- Hun har været indlagt på akutpsykiatrisk afdeling, og jeg har to rumænske lægeerklæringer med, som siger, at hun er for syg til at være her, siger advokat Thomas Smed, som er forsvarer for kvinden.

- Hun har angst- og panikanfald, klaustrofobi og lider af agorafobi, som handler om angst for at befinde sig på steder, hvor der er mange mennesker til stede. Af den grund vil det være meget traumatisk for hende at være her, siger forsvareren.

Retten er dog ikke overbevist og kræver en dansk lægeerklæring for at kunne vurdere, om hendes fravær kan godkendes.

- I morgen tidlig skal der foreligge en lægeerklæring, fastslår retsformanden.

Retssagen mod de tre rumænere er den første i et større kompleks, der efter alt at dømme er danmarkshistoriens største sag om menneskehandel og desuden den første sag om menneskehandel til kriminalitet.

Ud over menneskehandel er de tre tiltalt for vidnetrusler, vold, groft bedrageri, databedrageri og skattesvig for cirka 1,2 millioner kroner.

Den omfattende sag tog form, da politiet 25. februar i år ransagede 62 adresser på Sjælland og Lolland-Falster for at afdække et formodet netværk af menneskehandlere og ofre for menneskehandel.

I alt anholdt man 95 mennesker og kaldte sagen for Operation Hvepsebo. Størstedelen af de anholdte er ifølge politiet ofre, mens indtil videre 17 personer er tiltalt i to forskellige sager, hvoraf den ene altså er gået i gang ved Retten i Hillerød tirsdag.

Anklagemyndigheden anslår, at op mod 300 rumænere er blevet opsøgt i Rumænien af landsmænd og lokket til Danmark.

Angiveligt blev rumænerne lovet job og løn i Danmark.

Men i stedet er deres identitet blevet udnyttet til at svindle for millioner af kroner, ligesom de via Skats elektroniske systemer skal have indberettet fiktiv løn og for høj fastsat A-skat og efterfølgende fået overskydende Skat tilbage.