Ung knallertkører i livsfare efter ulykke

16-årig fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter knallertulykke i Jerslev.

En 16-årig dreng er i livsfare, efter at han mandag aften blev påkørt af en bil i Jerslev på Vestsjælland.

Midt- og Vestsjællands Politi kan endnu ikke fortælle nærmere detaljer omkring ulykken.

Den 16-årige er så slemt tilskadekommen, at han efter ulykken er blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalets Traumecenter.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.