En ulykke med en lastbil har torsdag ved middagstid kostet en ung knallertkører livet i Aabenraa.
Ulykken er sket på Gammelhavn, skriver jv.dk.
Den dræbte er en mand på 24 år.
Foreløbig ser det ud til, at der er tale om en højresvingsulykke med en lastbil, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Tilsyneladende kørte knallertkøreren ind i siden på lastbilen, der var ved at dreje til højre.
Bilinspektøren er tilkaldt for at udrede de nærmere omstændigheder.
/ritzau/