En kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun gik en tur i Marielundskoven fredag formiddag.
På turen så hun nemlig mere end udsprungne forårstræer og småfugle.
Mens hun gik på Troldhedestien stod en ung, nøgen mand pludseligt foran hende på stien, skriver jv.dk.
Den helt nøgne mand var ifølge kvinden veltrimmet og solbrun. Han var kun omkring 20 år gammel og mellem 180 og 190 centimeter høj.
Kvinden konfronterede den unge blotter og spurgte "hvad han havde gang i?!" Men den nøgne mand lod som ingenting og blev blot stående foran kvinden.
Politiet blev tilkaldt, men da de nåede frem, var blotteren væk.
Kilde: jv.dk