Har du en dag på farten, kan fastfood være nødvendigt for at få tingene til at hænge sammen, uden at maven slår knuder på sig selv. Men der kan også gemme sig uønsket kemi i de hurtige måltider, der kan spises med én hånd.
Med nogle simple retningslinjer på hånden kan du dog styre uden om nogle af de værste, fortæller Maja Kirkegaard, som er akademisk medarbejder hos Fødevarestyrelsen.
Det gælder særligt om at se på farven på din fastfood.
- Hvis man steger, frituresteger eller rister meget kulhydratholdige fødevarer, så de branker, så udvikler der sig akrylamid. Og det er grundigt undersøgt, at det er kræftfremkaldende, fortæller Maja Kirkegaard.
Det betyder, at du skal gå efter lyse pomfritter og lysere toast for at undgå akrylamid. Det dannes, når maden steges, bages, grilles eller friteres ved over 120 grader.
Tjærestoffer og emballage
Er du på udkig efter fastfood med kød, skal du også se på farven. Fødevarestyrelsen advarer nemlig mod branket eller brændt kød.
Her indtager du tjærestoffer også kaldet PAH - polycykliske aromatiske kulbrinter.
Både grillstegning, røgning og tørring kan få niveauet af PAH til at stige i din fastfood. Så et godt råd er at variere i forhold til tilberedningen på den mad, du køber.
Men selve maden er ikke det eneste, du skal overveje, når du køber fastfood. Emballagen kan også bidrage med skadelige stoffer.
Det gælder særligt fluorstoffer, som sikrer, at papir og pap bliver vand- og fedtafvisende. For eksempel pizzabakken eller papiret omkring din burger.
Pizzaen ud af bakken straks
- Som forbruger skal man ikke lade sin fastfood blive i pakningen, siger Camilla Udsen, der er seniorrådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.
Det vil sige, at du hurtigt skal smide pizzaen eller burgeren over på en tallerken. Og hvis der er rester, skal du ikke gemme dem i indpakningen.
- Man skal heller ikke skrabe osten af selve pizzabakken, hvis man gerne vil minimere sin udsættelse, siger hun.
Problemet med fluorstofferne er, at de ikke udskilles igen, men ophobes i din krop. Derudover ophobes de også i miljøet.
Der træder et forbud mod skadelige fluorstoffer i mademballage i kraft fra sommeren 2020. I din egen husholdning kan du undgå dem ved at gå efter Svanemærket.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS