Snyd er almindeligt forekommende. Det er den væsentligste konklusion, undervisningsminister Merete Riisager (LA) læser ud af en ny undersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået et analyseinstitut til at lave.
I undersøgelsen er prøveansvarlige, censorer og eksamensvagter blevet spurgt, om de har mistanke om snyd. Det har cirka en tredjedel groft afrundet. Vurderingen blandt dem er, at mellem 2,9 og 5,4 procent af eleverne snyder.
Både Danske Gymnasier og elevernes organisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at undersøgelsen bygger på spinkle tal.
Her svarer ministeren på spørgsmål om sagen.
Der er tale om en vurdering - en mistanke om snyd. Kan man så konkludere, at der rent faktisk er tale om snyd? Det kan jo også være noget, de tror?
- En omgåelse af reglerne vil altid i sagens natur være vanskelig at undersøge. Det er jo noget, man gør i det skjulte. Derfor er det bedste, man kan gøre at spørge de parter, der har med det at gøre.
- Så det er helt udramatisk en afdækning af, hvad de professionelle mener.
Mellem 2,9 og 5,4 procent af eleverne mistænkes for at snyde. Heraf er halvdelen nogle, der snyder ubevidst. Er det nok til at tale om, at snyd er almindeligt forekommende?
- Ja. Det er det jo.
- Men der er flere ting, der er interessante. For det første er det vurderingen, at det simpelthen er uklart for eleverne, hvad der er snyd. Det skal vi have taget hul på.
- Den anden del handler om, at der også er mange, der ikke reagerer på mistanken om snyd, fordi de vurderer, at det er for svært at afdække.
- Det handler alt sammen om, hvordan vi afvikler eksaminerne på en måde, så de er fair og objektive. Og sådan at det står helt klart, hvad reglerne er, og hvornår man går over den røde streg.
Tager rektorerne og gymnasierne ikke godt nok hånd om problemet i dag?
- Jo. Det mener jeg sådan set, at de gør. Men rammerne og reglerne har været for uklare i en årrække.
- De teknologiske rammer omkring eksamen har ændret sig enormt. Det er ikke nok, at eleverne sidder i en eksamenshal, hvis de eksempelvis har fuldstændig fri adgang til internettet. For så er det ligegyldigt, om de sidder et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
Kan man komme problemet med snyd helt til livs ved at fjerne internetadgang til eksamen?
- Nej. Man kan aldrig komme problemet helt til livs. Men den fuldstændigt frie adgang til internettet har været en motorvej til snyd. Det har gjort det uklart for eleverne, hvad man må og ikke må. Det har også gjort det ekstremt svært at afdække, når der finder snyd sted.
- Derudover kigger vi på de muligheder, man bruger på de videregående uddannelser.
Danske Gymnasier tager positivt imod forslaget om at indføre de teknologiske muligheder for bedre kontrol fra de videregående uddannelser. Men de vurderer, at det vil koste penge. Vil du være villig til ligefrem at sætte penge af til at bremse snyd?
- Heldigvis har teknologien udviklet sig enormt. Derfor ser det ikke ud til at være så dramatisk dyrt, som man kunne forestille sig. Men det er noget, vi skal drøfte i forligskredsen, hvis der skal afsættes ressourcer til det.
Gymnasieeleverne føler sig mistænkeliggjort af dig. Kan du se, at de har en pointe i det?
- Nej. Det kan jeg faktisk ikke. Mit ansvar er, at eksaminerne bliver afviklet på en måde, så de er fair og objektive. Det er til gavn for alle de elever, der ikke snyder. Og det er heldigvis flertallet.
- Hvis jeg ikke gør det, så snyder jeg jo faktisk alle de elever, der gør det, de skal og er flittige og forbereder sig til eksamen.
/ritzau/