Efter endnu en dag, hvor politiet i Zug i Schweiz har ledt efter den 20-årige danske kvinde Olivia Østergaard, er der fortsat ingen spor efter hende.
Hele dagen har man gennemsøgt dele af bunden af den lokale sø ved hjælp af et undervandskamera, men uden held. Det oplyser politiets talsmand Marcel Schlatter.
- Eftersøgningen bliver lørdag morgen genoptaget med hjælp fra kollegerne i Zürich, siger Marcel Schlatter i en pressemeddelelse.
/ritzau/