Fulde bedsteforældre fragter barnebarn
FLORIDA: Fulde bedsteforældre til en syvårig pige blev anholdt for at give hende et lift. Men det var ikke et hvilket som helst lift, for bedsteforældrene havde bundet et reb fast fra deres bil til en legetøjsbil, hvor den lille pige sad i. Hun havde ikke nogen hjelm på og sad i en badedragt. Bedstefaren, der kørte bilen, havde drukket og var tidligere blevet frataget sit kørekort. Parret sagde til politiet, at de havde kørt rundt sådan hele dagen. Det skriver Herald-Tribune.
2-årig optaget i Mensa
WASHINGTON: Hun elsker at skrive, stave og tælle. Emmelyn Roettger er USA's yngste medlem af Mensa på bare to år, skriver msnbc.com. Som helt lille havde hun dog problemer. Hendes børnelæge frygtede, at hun måske var autistisk eller forsinket i sin udvikling. Men en mors moderinstinkt er ikke sådan til at narre. Noget var galt, mente hendes mor, der derfor fik hendes syn undersøgt. Det viste sig, at hun bare manglede briller.
Underbuksrøver fejler
LONDON: En 40-årig mand stormede ind i en butik i London for at røve butikken. Han havde valgt at sløre sit ansigt ved at have et par lyseblå underbukser på hovedet. Derved kunne kan kigge gennem det ene ben. Han blev dog senere genkendt på overvågningskameraet, skriver The Telegraph. Bevæbnet med en kniv krævede han pengene fra kasseapparatet, men det ville ekspedienten ikke finde sig i. Han hoppede over købsdisken, som røveren var på vej forbi. Ekspedienten løb ud af butikken, greb et skilt og gik ind i butikken igen. Her slog han røveren, der så løb efter ekspedienten ud ad døren.