Inden fredagens præsidentvalg i Iran har landets åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, i en tv-tale stærkt opfordret landets borgere til at stemme.
Men mange vælgere ser ud til at blive væk fra stemmestederne.
Alt peger før valgdagen på, at det bliver en af Khameneis håndgange mænd, den 60-årige Ebrahim Raisi, der bliver den næste præsident. Han er Irans øverste dommer og tilhører landets ultrakonservative religiøse elite.
Det bliver altså et ryk væk fra den mere moderate nuværende præsident, Hassan Rouhani, som ledte Iran til en atomaftale med verdens stormagter i 2015.
Indtil onsdag var der syv kandidater, som stillede op ved valget. Men tre kandidater er i sidste øjeblik sprunget fra.
Der er udsigt til en lav valgprocent. En meningsmåling siger 41 procent, og det er meget lavt efter iransk målestok. Det kan svække regimets legitimitet.
Ved valget i 2017 stemte over 70 procent af vælgerne.
- Om mindre end 48 timer vil en afgørende begivenhed finde sted i landet. Ved at møde frem og stemme så bestemmer I landets skæbne i alle store spørgsmål, lød det i tv-talen onsdag fra den aldrende ayatollah Khamenei.
Under det iranske system så er Khamenei landets øverste leder, mens præsidenten er personen, der klarer de daglige forhåndenværende sager.
Demokrati er det ikke i vestlig forstand. For at opstille til præsidentvalget skal man godkendes af Vogternes Råd. Det er en lille forsamling af konservative religiøse ledere. De skal vurdere, om kandidaterne er loyale over for den islamiske orden i landet.
I sidste måned fjernede Vogternes Råd med et pennestrøg alle kendte moderate kandidater, herunder den tidligere formand for parlamentet, Ali Larijani.
Den eneste moderate kandidat, der er tilbage, er den tidligere formand for Irans nationalbank, Abdolnasser Hemmati.
Vogternes Råd kan med deres hårde udvælgelse af kandidater have fået mange vælgere til at resignere.
Nogle reformvenlige politikere i Iran og dissidenter har opfordret til en valgboykot. Blandt andet med hashtagget #NotoIslamicRepublic, som er blevet flittigt tweetet i Iran og uden for landet.
Valget finder sted, mens Iran er i gang med at forhandle om en videreførelsen af atomaftalen fra 2015. Den trak USA sig ud af under præsident Donald Trump, men som Joe Biden har erklæret sig villig til på ny at tilslutte sig.
Det er forhandlinger, som ikke umiddelbart vil blive påvirket af valget. I alle sager om Irans atomprogram er Khamenei den, der bestemmer.
En stor valgsejr til den konservative Raisi vil styrke hans chancer for at afløse den Khamenei som Irans åndelige leder.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters