Hvis du har en ulovlig pistol, skal det koste dig minimum et års fængsel.
Det besluttede Folketinget tilbage i 2009, da de vedtog den nye paragraf i våbenloven - §192 a. Og det har givet bonus, skriver Jyllands-Posten.
Alene i 2010 blev der nemlig uddelt hele 400 års fængsel for besiddelse af ulovlige skydevåben. Straffen er fordelt på 297 personer, og i alle disse sager gik hovedanklagen på det ulovlige våben.
Gennemsnitstraffen er altså på 14,5 måneder per person. Det giver et øget pres på fængslerne, men politiet er yderst tilfredse.
"Inden vi fik §192 a, var det svært for os at varetægtsfængsle folk med våben. Nu bliver de straks varetægtsfængslet, når de tages med et våben, og de får deres dom på et års fængsel. Det har helt klart haft en positiv effekt, for på den måde får vi taget folk ud af cirkulation," siger Lau Thygesen, chef for Københavns Politis bandeenhed.
Kilde: Jyllands-Posten