Det tyske cykelikon Jan Ullrich kan ende med at lide samme skæbne som den tidligere Tour de France-vinder Marco Pantani, der døde af en overdosis. Så kontant er udmeldingen fra Omar Piscina, der er chef for det nyoprettede cykelhold Tinkoff Credit System, som mener, at Jan Ullrich må tilbage på cyklen og meget gerne på deres hold, hvis ikke han skal gå helt ned, oplyser VG.no.
»Hvis Jan Ullrich ikke har troen på, at han kommer til at cykle igen, så frygter jeg det værste for ham denne vinter,« udtalte han tirsdag til tysk fjernsyn.
Ullrich er udelukket på grund af mistanke om brug af doping, og det er udsigten til, at karrieren måske er ovre, som ifølge den nye teamchef kan få katastrofale konsekvenser for den tyske tempospecialist. Rygtet siger dog, at han bliver frifundet på grund af manglende beviser, og skulle det ske, er han mere end velkommen på Tinkoff Credit System, som er klar til at betale ham i omegnen af 27 millioner kroner om året.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.