»Jeg kedede mig i folkekirken. Men her er der humor og fællesskab, og jeg kan ofte bruge det, præsten siger, til noget,« siger Lisa Zakkam, pæredansk social- og sundhedshjælper, som kommer i en af Danmarks 150 internationale og etniske kirker.

Og Lisa Zakkam er ikke alene. I hendes kirke – International Christian Community – er en tiendedel af medlemmerne danskere, selvom alt foregår på engelsk. Og på en hvilken som helst søndag i København er 40 procent af alle kirkegængere at finde på en stol i en af de kirker, hvor der står en afrikaner, en asiater eller en sydamerikaner på prædikestolen. Slet ikke alle kirkegængere er danskere, men de bliver flere og flere.

Taler om selvtillid

»De nye kirker gør det anderledes og moderne. Her er ingen orgler og tunge uforståelige ritualer. De spiller moderne musik og taler om ting, som folk føler er relevante,« siger Hans Henrik Lund, leder af Kirkernes Integrationstjeneste

Lisa Zakkam er faktisk ikke selv særligt troende. Hun har giftet sig med en kristen inder og fandt via ham ind i International Christian Community. Men hun nyder sine nye venner og lærer indimellem også noget gennem prædikenen.

»For eksempel taler præsten også om emner som selvtillid og sådan noget, som jeg kan bruge,« siger hun.

Ifølge Hans Henrik Lund kommer de allerfleste danskere i de nye kirker, fordi de møder en person, som inviterer dem med. Og det bekræfter Ravi Chrandran, præst i International Christian Community.

»Mange af vores danske medlemmer var fuldstændig holdt op med at gå i kirke. Og i Danmark er religion en meget personlig ting, så der er ingen, som kommer til dem og taler om Jesus og Gud. Men vi kommer fra andre kulturer og er mere åbne, og så spørger danskerne. De er nysgerrige. Så inviterer vi dem, og de kommer,« siger han.

Mange af de nye kirker er knyttet til pinsekirken eller baptistkirken eller andre internationale frikirker, men ikke International Christian Community. Den er bare kristen på en hverdagsagtig måde.

»Her er tonen uformel, og musikken er god. Jeg er ikke ved at falde i søvn under prædiken. Den her kirke passer til mig,« siger Hans Ebbesen, selvstændig malersvend.