En politibetjent og en demonstrant fra konflikten i Kiev er blevet forelskede, selvom de har stået på hver sin side af konflikten.
Tilbage i december stod den 24-årige journalist Lidia Pankiv som menneskeligt skjold mellem demonstranter og politi med det formål, at politiet ikke skulle nærme sig demonstranterne.
Mens hun står der, råber hun sit telefonnummer til en demonstrant i flokken, som hun kender. Det nummer opfangede en betjent. Senere modtog den 24-årige demonstrant nemlig en SMS fra vedkommende, hvor der stod:
"På trods af al støjen, så huskede jeg dit telefonnummer, da du gav det til din ven. Jeg kender ikke engang dit navn. Jeg stod med et skjold foran dig. Da du stoppede os fra at rykke nærmere, indså jeg, at jeg ville giftes mid dig."
Lidia Pankov sagde ja til at mødes med betjenten, der hedder Andrei. Han ønsker ikke at få sit efternavn frem af frygt for at miste sit job.
Under mødet med betjenten forelskede de to sig i hinanden, og ud af konflikten i Kiev er der dermed opstået en lille solstrålehistorie.
Kilde: MX.dk og dailymail.co.uk