I en usædvanlig hård kritik af Nato siger den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at den vestlige alliance "bogstaveligt talt intet foretager sig på baggrund af Ruslands invasion af hans land".
Udenrigsministeren priser EU for at have truffet "revolutionære" beslutninger for at støtte Kyiv.
- Nato som en alliance, som en institution, er røget helt ud på sidelinjen og gør bogstaveligt talt ingenting. Jeg er ked af at sige det, siger Kuleba.
Han fremsætter kritikken på Verdens Økonomiske Forum i alpebyen Davos i Schweiz.
Han roser samtidig Bruxelles for at have truffet "revolutionære, epokegørende beslutninger, som de ikke engang selv havde ventet at træffe."
Da Rusland indledte dets massive angreb på Ukraine den 24. februar, var det i den ukrainske befolkning den udbredte forventning, at det ville være Nato - og ikke EU - som ville komme deres land til undsætning.
- I begyndelsen af krigen var det en udbredt følelse i offentligheden, at Nato var den stærke kraft - og at EU kun ville være i stand til at give udtryk for forskellige former for bekymringer, siger den ukrainske topdiplomat og tilføjer:
- Men krig er altid en prøvelse, som river maskerne væk, siger Kuleba.
Han tilføjer dog, at visse "Nato-allierede hjælper os".
Den ukrainske regering har længe klaget over manglende klarhed fra Nato's side omkring en optagelse af Ukraine.
EU har indført en langt række sanktioner mod Rusland, og der arbejdes på at få en olieembargo på plads mod landet.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.