Ukraine hævder torsdag, at landets styrker har haft flere militære gennembrud rundtom i det krigsramte land.
Det sker, samtidig med at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har haft besøg i Kyiv af USA's udenrigsminister, Antony Blinken.
Her lovede Blinken yderligere militær støtte for 2,8 milliarder dollar.
Han sagde samtidig, at han ligeledes ser tegn på, at en ukrainsk modoffensiv har medvind flere steder på slagmarken.
- Det er meget tidligt, men vi ser tydelige og reelle fremskridt på landjorden, siger Blinken efter mere end to timers besøg hos Zelenskyj.
Ifølge Ukraine har landets styrker gjort fremskridt både mod nord, syd og øst. Det er dermed lykkedes at generobre land, som Rusland har overtaget under de seneste cirka seks en halv måneds krig.
I området ved den nordøstlige by Kharkiv, der er Ukraines næststørste, har ukrainske styrker avanceret omkring 50 kilometer.
De har dermed "befriet" omkring 20 byer og landsbyer. Det siger den højtstående militære embedsmand Oleksiy Gromov.
Krigen i Ukraine blev indledt, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, 24. februar annoncerede, at han havde sat gang i en "særlig militær operation".
Få minutter efter var der meldinger om eksplosioner i flere ukrainske byer.
Da Rusland indledte invasionen, var det indledningsvist med en bred offensiv, der også rettede sig mod hovedstaden Kyiv.
Det lykkedes dog ikke for de russiske styrker at erobre byen. Siden da har deres fokus primært været rettet mod det østlige og sydlige Ukraine.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.