Ritzau
Opdateret kl. 07:50
Ukendte gerningsmænd har natten til tirsdag sat ild til 13 biler på tre forskellige adresser i Ishøj.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi tidligt tirsdag morgen.
- Vi tror, at der er sat ild til én bil hvert sted, og at branden fra den ene bil så har spredt sig til andre biler, siger vagtchef Lars Guldborg.
Politiet fik alle tre anmeldelser kort før klokken to. Anmeldelserne kom fra Ishøj Søvej, Østergården og Landlyst Vænge i Ishøj.
- De tre steder ligger inden for en radius af cirka en kilometer fra hinanden. Derfor formoder vi, at brandene er påsat, og at det er de samme gerningsmænd, der står bag, siger vagtchefen.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som eventuelt har set noget omkring Ishøj Søvej, Østergården eller Landlyst Vænge omkring klokken to natten til tirsdag.
- Nogle af bilerne er totalt udbrændt. Andre af dem - dem der har stået længst væk - har fået nogle brandskader, siger vagtchefen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.