To børn er blandt de hårdt kvæstede efter en trafikulykke nord for Randers fredag aften.
Mindst en person er dræbt, men overblikket over ulykken mangler stadig, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Dan Homann til eb.dk.
"Én person er afgået ved døden, og to børn er alvorligt kvæstet, og to andre sad klokken 20.00 stadig fastklemt i bilen," oplyser han.
Ulykken skete kl. 19.15 på Mariagervej nord for Randers.
Redningsmandskab arbejdede på stedet, der blev afspærret.