Uhyggelig arbejdsulykke: Mand afgået ved døden

En 57-årig mand, som blev alvorligt forbrændt på Daloons fabrik i Nyborg, er død.
En 57-årig mand er død af sine kvæstelser, som han fik tidligere på ugen i en alvorlig arbejdsulykke på Daloons fabrik i Nyborg.
En 57-årig mand er død af sine kvæstelser, som han fik tidligere på ugen i en alvorlig arbejdsulykke på Daloons fabrik i Nyborg. Foto: Google Maps

En 57-årig mand, der tidligere på ugen var udsat for en alvorlig arbejdsulykke i Nyborg, er afgået ved døden. Det skriver Fyens.dk.

Natten til tirsdag blev den 57-årige mand forbrændt på næsten hele kroppen, da han var ved at rengøre nogle vogne på Daloons fabrik i Nyborg.

Ulykken skete, da han blev oversprøjtet af varmt vand, da han var ved at udføre sit arbejde ved en desinfektionsmaskine.

Arbejdsulykken resulterede i, at manden blev forbrændt på 70 procent af kroppen. Den 57-årige blev fløjet med helikopter til Hvidovre Hospital, og tidligere på ugen var der meldinger om, at han var uden for livsfare.

Nu viser det sig, at forbrændingerne var så alvorlige, at manden afgik ved døden.

Arbejdstilsynet er ved at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.