Han har allerede prøvet det to gange før. Og i den kommende weekend siger den 69-årige sanger Paul McCartney så igen ja til igen at smede ægteskabelige bånd med en smuk kvinde.
Denne gang drejer det sig om kæresten gennem fire år, den amerikanske forretningskvinde Nancy Shevell.
Det hævder det amerikanske ugeblad US Weekly.
"Det bliver et lille, intimt bryllup. Det kommer til at være meget elegant og klassisk," forklarer en kilden tæt på parret til bladet og tilføjer, at parret senere vil dele deres kærlighedserklæring med en masse venner og familie:
"De har planer om en stor fest i New York for at fejre senere."
Historien falder oveni, at en kilde til den britisk avis Daily Mirror har fortalt, at parret "meget snart bliver gift. De er meget begejstrede og næsten alt på plads."
Den tidligere Beatle skulle eftersigende have friet til den 51-årige Shevell i april med en forlovelsesring, der har kostet 650.000 dollars.
Dette vil være det tredje ægteskab for den legendariske rocker. Hans første kone, Linda, døde i 1998 i en alder af 56 år af kræft. De to nåede at være gift i 30 år og fik tre børn sammen.
I 2002 indgik McCartney sit andet ægteskab med modellen Heather Mills. Det endte i en stor skandale-skilsmisse i 2008.
Kilde: US Magazine