Det er jo en skøn luksus at kunne hoppe i poolen for at få en morgendukkert hjemme i privaten, men når den anden gæst i vandet er en slange, så ligger forskrækkelsen lige for.
Også selv om det måske ikke var verdens største slange, der dukkede op foran ansigtet på komikeren Uffe Holm.
- Det er helt sindssygt det her. Sådan indleder Uffe Holm en ny video på Instagram, hvor han netop har taget morgendukkerten i sin pool.
Du kan selv se videoen nederst i artiklen.
- Det er en slange – en snog, en babysnog, forklarer han videre i videoen og fortæller, at han fik travlt med at komme op af poolen igen.
Det lykkedes ham efterfølgende at få slangen op af vandet - og i videoen kan du se den sno sig hen over hans græsplæne.
Nu kalder han den nye "ven" for "Buddy".
Se "Buddy i videoen lige herunder.