Selv om det generelt går fremad med danskernes sundhed, så halter en del af befolkningen bagefter. Den sunde livsstil vinder ikke lige så stort indpas hos kortuddannede end hos resten af ebfolkningen. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, ifølge Ugebrevet A4.
Det ses for ekempel hos rygerne, hvor de især er blandt de højtuddannede, at smøgerne bliver kvittet. Det samme gælder motion - igen er det danskere med en længere uddannelse bag sig, der oftest gør noget godt for sig selv og tager løbeskoene på.
Næstformand i de ufaglærtes fagforbund, 3F, Jane Korczak, er bekymret over udviklingen. Hun siger, at der bag tallene gemmer sig mennesker, der får kortere og dårligere liv - og det går ud over hele familier.
Forskningschef på Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug, siger, at forskellen i den danske befolknings sundhed viser "en ny tids fattigdom". Han siger, at den generelle stigning i velstanden i Danmark hægter de dårligst stillede af.
På et område er det dog de højtuddannede, der er de værste syndere, nemlig når det gælder alkohol.