Fremover vil der være længere mellem jobbene for faglærte og kortuddannede. Men ikke nok med det. Selv om de får et job, risikerer ufaglærte i 2020 at lide et indkomsttab på op til 32.000 kroner om året, skriver Ugebrevet A4.
Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har udarbejdet for fagforbundet 3F. Ifølge AE-rådets prognoser kan der om seks år være langt flere ufaglærte og folk med kun en studentereksamen, end der er brug for på arbejdsmarkedet. I 2020 kan man stå med 142.000 mennesker, som ingen arbejdsgivere har brug for.
I den situation vil der være så mange om få job, at mekanismerne om udbud og efterspørgsel vil sætte ind. Det vil betyde, at de ufaglærte og kortuddannede vil få en lavere løn, viser beregninger foretaget af senioranalytiker Jens Sand Kirk fra AE-rådet.
- Hvis man ikke satser mere på uddannelse og opkvalificering, kan man havne i et scenarie, hvor ufaglærte og kortuddannede får et tab i deres indkomst svarende til henholdsvis 32-43.000 kroner om året - omregnet til 2014-priser, siger han til Ugebrevet A4.
Det betyder samtidig, at de offentlige kasser vil gå glip af skatteindtægter svarende til 30 milliarder kroner om året. Samtidig vil løngabet vil også stige mellem på den ene side kortuddannede og på den anden side faglærte og mennesker med en videregående uddannelse.
Både lønmodtagere og samfund vil stå langt bedre, hvis der sættes massivt ind med uddannelse og opkvalificering af de folk, der har gået mindst i skole, viser analysen fra AE-rådet. 3F"s formand, Per Christensen, anerkender, at regeringen har taget skridt i den rigtige retning med beskæftigelsesreformen, men det er ikke nok.
- Uddannelse er en utrolig vigtig faktor i forhold til at skabe et mere lige samfund, eksempelvis indenfor sundhed og velstand. Der er ikke et eneste parameter, der peger den forkerte vej, så vi skal rette fokus over på uddannelse, siger Per Christensen til Ugebrevet A4.
Hos Socialdemokraterne mener arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen, at regeringen har gjort tilstrækkeligt for at undgå det skrækscenarie, som AE-rådets rapport tegner. Uddannelse er "kodeordet" i samtlige af regeringens reformer, understreger han.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man ikke det store behov for at investere mere i uddannelse af ufaglærte, end man gør i dag.
- Man må ikke forveksle en persons reelle kompetencer med hans formelle kompetencer. Der er masser af ufaglærte på arbejdsmarkedet, som i livets skole har fået kompetencer, der er meget mere værd end formelle kompetencer, siger Henrik Bach Mortensen, direktør for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i DA, til Ugebrevet A4.