Det var helt konkret uenighed om en fremtid med 12 eller 14 hold i Danmarks bedste fodboldrække, der onsdag aften blokerede for en ny struktur af Alka Superligaen.
Landets bedste fodboldklubber var mere eller mindre parat til at acceptere et slutspil.
FC København og flere af de største klubber i landets bedste række insisterede på en fremtidig Superliga med 12 hold, mens flere mindre klubber til gengæld krævede en udvidelse til 14 hold - det var prisen for at æde et slutspil.
Midt imellem var en række klubber som AaB og Randers FC parat til at gå begge veje for at finde en løsning.
- Der var to ender - nogle ville kun have en ny struktur med 12 hold og andre kun med 14 hold, siger Randers-direktør Hans-Peter Rasmussen.
- Så var der et midterfelt, og det var nok der, at der var den største fleksibilitet.
- Vi var i det midterfelt, der prøvede at flytte os. Vi ønskede et slutspil og formindsket nedrykningsrisiko, siger Randers-direktøren.
AaB-direktør Stephan Schors har nogenlunde samme opfattelse af forhandlingerne, der stod på det meste af onsdagen.
- Vi gik ind til forhandlingerne med et udgangspunkt om 12 hold og et slutspil, men undervejs var vi også interesseret i at finde en løsning med 14 hold, siger Stephan Schors.
Et af de største debatemner blandt danske fodboldfans har været tanken om et slutspil med ligaens seks eller otte bedste hold. På det punkt vurderer AaB-direktøren, at superligaklubberne er i stand til at nå hinanden i fremtiden.
- En af de ting, vi kan tage med fra processen, er synet på slutspil. De modeller vi diskuterede indeholdt alle et slutspil. Jeg fornemmer, at der er en villighed og accept fra alle steder, at det kan være vejen frem.
- Også for de hold, der ikke er blandt de bedste. På det punkt har klubberne samlet set flyttet sig i den her proces og i de diskussioner, vi har haft, siger han.
Superliga-nedrykkeren Silkeborg var en af de klubber, der ville udvide ligaen, hvis der skulle indføres et slutspil.
- Idéen om et slutspil er ikke en blomst, der er vokset op i vores have. Slutspil medfører nogle ret store fordele for de bedste klubber, og skulle vi se os selv i det, skulle der skabes plads til et par ekstra hold i Superligaen, siger Silkeborg-direktør Kent Madsen.
- Der er så nogle af de allerstærkeste klubber, som synes, at det er en dårlig idé, og så var det svært at nå til enighed.
- Hvis man skal lave noget så grundlæggende som strukturen om, er det ekstremt vigtigt, at det er bredt funderet. Så skal der ikke være nogen, der tryner andre. Alle skal kunne se sig selv i det, siger Silkeborg-direktøren.
- Man kan ikke sige, at det er nogens skyld, at det faldt til jorden. Der er ikke stor splid i dansk fodbold. Vi har fået en ordentlig snak, og vi kunne ikke få en aftale.
- Jeg tror, at vi alle var lidt ærgerlige over, at det ikke lykkedes, men vi skal ikke lave om bare for at lave om, mener han.
Kent Madsen vurderer, at en ændring af ligastrukturen igen kan blive aktuel, hvis ikke dansk fodbold inden for den nærmeste fremtid får knækket eksempelvis den nedadgående tendens for dansk fodbold i de europæiske klubturneringer.
I de afgørende forhandlinger var det udelukkende de 12 superligaklubber, der diskuterede den fremtidige struktur i landets bedste fodboldrække.
I et andet lokale sad de 12 klubber fra 1. division. Blandt andet Viborg og AGF, der i næste sæson er en del af Superligaen i stedet for Silkeborg og FC Vestsjælland.
- Vi fik kun få informationer fra superligamødet, og vi ved kun, at det ikke lykkes at nå til enighed, siger direktør i Viborg, Morten Jensen.
- I princippet kunne superligaklubberne havde stemt en ny struktur igennem, hvis det ikke ville få indflydelse på 1. division.
- Vi ville gerne have 14 hold, men når man ikke kunne få det til at gå op, så har vi det fint med at fortsætte, som det er nu, siger Morten Jensen.
/ritzau/