UEFA?s præsident vil have flere landshold med til EM. Det vil den danske landstræner bestemt ikke.
»Nej, så er det jo det halve af Europa, der er med. Det lyder for kommercielt, synes jeg. Lad os få en slutrunde, som er en slutrunde værdig.«
Sådan lyder den danske landstræner Morten Olsens kommentar til DNY, da han bliver præsenteret for forslaget om at udvide EM-slutrunden fra 16 til 24 hold.
Forslaget er oprindeligt skotsk, men den svenske præsident for UEFA, Lennart Johansson, synes ifølge flere svenske medier, at det er et rigtigt godt forslag.
»Det er godt økonomisk, sportsligt og desuden er det solidarisk,« siger Lennart Johansson til Aftonbladet.
Sådan ser Morten Olsen ikke på sagen, og ikke overraskende fokuserer han udelukkende på det sportslige aspekt.
»Hvad skal vi så spille kvalifikation for efterhånden. Så er der lige pludselig tre-fire hold fra hver gruppe, der kommer med og så devaluerer man slutrunden totalt. Det svære er altid at komme med. Når man så er med, så har mange vist, at man kan vinde. At kvalificere sig handler om endnu større kvalitet, om stabilitet. Da vi blev europamestre var der otte hold med, men 24 det er for mange. Jeg synes 16 er et fint kompromis,« siger landstræneren over telefonen.
UEFA har ialt 52 medlemslande, som kan deltage i EM-kvalifikationen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.