Fodboldlandsholdets resterende fire hjemmekampe skal spilles i Danmark.
Det er i hvert fald UEFAs intention efter et nyt møde mandag eftermiddag om skandalekampen mellem Sverige og Danmark. Det oplyser DBU.
UEFA udelukker ifølge DBU, at landsholdet spiller hjemmekampe på stadioner i udlandet. DBU må dog vente lidt endnu på at få at vide, hvad UEFA helt præcist beslutter sig for.
Ovenpå landskampen i Parken, hvor en dansk fodboldfan løb ind på banen og overfaldt dommeren, besluttede UEFA, at Danmarks resterende fire hjemmekampe i EU-kvalifikationen skulle spilles 250 kilometer i fugleflugtslinie fra København.
Det betød, at DBU ville være nødt til at finde enten stadions i udlandet eller mindre stadions i Jylland, men med den seneste udmelding fra UEFA kan landskampene formentligt spilles på andre jyske stadions end eksempelvis Lerpytter Stadion i Thisted, vurderer DBU.
Stadionkarantænen fra Parken og afstandskriteriet vil dog stadig ivære blandt de sanktioner, der indgår i den skiftlige appel, som DBU efter planen sender til UEFA en af de kommende dage.