Udtalelser fra Barfoed er udsat på ubestemt tid
Forbrugerminister Lars Barfoed valgte sent onsdag at udsætte sit pressemøde på ubestemt tid

Alle venter på forbrugerminister Lars Barfoed (K). Rigsrevisionen har kritiseret ham, statsrevisorerne har kritiseret ham og i eftermiddag valgte han så at udsætte sit pressemøde på ubestemt tid.

Efter statsrevisorerne onsdag eftermiddag gav ministeren en påtale for mangelfuld kontrol i fødevarestyrelsen, er det op til Dansk Folkeparti om Lars Barfoed kan fortsætte som minister.

Ifølge DR henviste partiets statsrevisor, Henrik Thorup, til folketingsgruppen og ville ikke fortælle, hvad han vil anbefale gruppen.