Richard Møller Nielsen blev først optaget i fodboldens Hall of Fame i marts 2014 - få uger efter efter sin død.
Den tidligere landstræner, manden bag EM-triumfen i 1992 for præcis 25 år siden, nåede dermed aldrig at få den anerkendelse, mens han levede.
Claus Christiansen, som fik spilletid i semifinalen mod Holland og i finalen mod Tyskland, kritiserer, at der skulle gå så mange år, før Richard Møller blev anerkendt.
- Han fik først sin plads ovre i Odense samt sin plads i Hall of Fame, efter han var død. Og i bund og grund også anerkendelsen via filmen "Sommeren 92".
- Det glædede mange af spillerne ved at se filmen, at han fik den anerkendelse. Men desværre da han var død.
- Det rigtige havde været at anerkende ham, dengang han var i live og i årene efter. Det skal da ikke ske 20-25 år efter. Det er åbenlyst for selv en blind, siger Claus Christiansen.
Frits Ahlstrøm sad med i den jury, der optog medlemmerne i Hall of Fame, og han ærgrer sig over, at Richard Møller ikke nåede at blive hædret tidligere.
Richard Møller kunne dog havde modtaget hæderen, mens han levede, fortæller Ahlstrøm.
- Det var et spørgsmål om, hvornår han selv havde tid. Han havde vidst, han skulle i Hall of Fame siden 2010. Det var Richards egen skyld, at han ikke blev optaget tidligere, siger Ahlstrøm.
Juryen krævede, at Richard Møller mødte op og fik overrakt prisen personligt. Men enten kunne han ikke, eller også blev han syg.
Richard Møller fik af sin gode ven og tidligere landstræner Sepp Piontek kort inden sin død at vide, at han ville blive optaget i Hall of Fame.
- Richard smilede og trykkede Sepp i hånden. Han blev så glad. Men inden vi nåede dertil, så døde Richard, forklarer Ahlstrøm.
Den tidligere pressechef i Dansk Boldspil-Union (DBU) mener, at Richard Møller var unik i dansk fodbold.
Som aktiv spiller var han en af de få, der ifølge Ahlstrøm kunne markere Harald Nielsen ud af en kamp.
Men det var som træner, han fik størst betydning.
- Richard brændte for fodbolden. Han sprang aldrig over, hvor gærdet var lavest. Han var meget ærekær. Det kunne nogle gange være et handicap, siger Ahlstrøm.
Under EM blev det en fordel, at Richard Møller kendte de fleste af spillerne fra sin tid som U21-landstræner.
- Han kendte de spillere, og de kendte ham. Jeg oplevede Richard som fagligt topkompetent. Men han havde en anden holdning til spillet, end Sepp havde.
- Richard var den forsigtige type, der i højere grad tog udgangspunkt i defensiven. Richard spillede med større forsigtighed end Sepp, husker Ahlstrøm.
Der var modstand i toppen af DBU, da Richard Møller var i spil til at blive ansat som landstræner.
Og i første omgang blev han vraget - blandt andet på grund af DBU-næstformand Hans Bjerg-Pedersen.
- Grunden var den, at Hans Bjerg absolut ikke ville have Richard som træner.
- Og Hans Bjerg havde stor indflydelse i DBU's bestyrelse og havde opbakning fra andre i bestyrelsen. Ikke mindst på elitesiden.
- Derfor blev Richard ikke bare valgt, som ellers havde været naturligt på mange måder, påpeger Ahlstrøm.
/ritzau/