Efter træning og bunkevis af undersøgelser, psykologiske test og prøver blev en 34-årig ph.d.-fysiker i 2005 præsenteret som en af tre danskere, der skulle udpeges som kommende astronaut.
Men manden, Jesper Nygård, som nu er 44 år og fysikprofessor ved Niels Bohr-instituttet, må som andre følge onsdagens historiske rumrejse til Den Internationale Rumstation (ISS) fra Jorden via computerskærm eller tv.
- Rumkapløbet er kørt for mig. Det er ikke længere noget, jeg går og drømmer om, eller tænker særligt på.
- Det var ikke som en drengedrøm, hvor jeg tænkte, at det var det eneste, der kunne gøre mig lykkelig. Men jeg synes egentlig, at jeg var en rimelig god kandidat, og jeg havde passet fint i den rolle, siger Jesper Nygård.
Danskeren blev efter en lang og svær udvælgelsesproces præsenteret af daværende videnskabsminister Helge Sander (V) som en af tre kandidater, som det dengang var meningen, at Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, siden skulle vælge mellem.
Det blev som bekendt en helt fjerde, Andreas Mogensen, som onsdag bliver den første dansker i rummet.
ESA lancerede senere en omfattende europæisk proces med over 8000 rumaspiranter, hvor Jesper Nygård kom ind, da grovsorteringen var sket.
Han gik modsat de to øvrige danskere videre i udvælgelsen, men han nåede ikke hele vejen som Andreas Mogensen.
- Nu synes jeg bare, at det er sjovt at følge med i. Det er ikke sådan, at jeg går og tænker, at det er min plads. I det øjeblik man ryger ud, er man skuffet, men det er mange år siden, og det kan man ikke gå og være bitter over nu, siger Jesper Nygård.
At blive astronaut kræver ikke noget helt unikt. Men det kræver en stærk fysik og mange andre kvaliteter.
- Han er ikke en tilfældig person, og han har en rigtig fin baggrund. Når det er sagt, er astronauter ikke supermænd. Han har et kvikt hoved og en god fysik. Det vigtigste er egentlig, at man har et rigtig godt helbred.
- Der er alle mulige parametre, der også er vigtige i mange andre job: At man kan holde hovedet koldt, at man kan samarbejde, at man har styr på motorik og at man kan lave videnskabelige eksperimenter. Det er en bred palette, siger Jesper Nygård.
/ritzau/