Den har endnu ikke fået dansk premiere, men allerede nu er Fenar Ahmads eventyrfilm "Valhalla" solgt til 26 lande over det meste af verden.
Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Filmen er foreløbig solgt til lande som blandt andet Ungarn, Tjekkiet, Østrig, Rusland, Etiopien, Libanon og Saudi Arabien.
Spillefilmen er baseret på Peter Madsens danske tegneserie "Valhalla" fra 1979 og hans tegnefilm af samme navn fra 1986.
På rollelisten optræder navne som Roland Møller, Jacob Lohmann, Stine Fischer Christensen, Sanne Salomonsen, Reza Forghani, Andreas Jessen og Ali Sivandi.
Holdet har filmet i Værløse, Kirke Saaby, Skåne i Sverige, Island og Norge.
"Valhalla" er Fenar Ahmads tredje spillefilm efter "Ækte Vare" og "Underverden".
Filmen får dansk premiere den 10. oktober 2019.
/ritzau fokus/
Af Anna Secher, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.