Demonstrationer mod den tyrkiske regering foregår ikke længere kun inden for Tyrkiets egen grænse.
Den britiske avis The Guardian skriver søndag, at flere mennesker har været samlet i Boston, London, Amsterdam og Barcelona for at vise deres sympati med demonstrationerne i Tyrkiet.
Siden fredag har en gruppe miljøaktivister i Istanbul protesterede over, at der skal bygges et stort butikscenter midt i en grøn park i storbyen.
Protesterne har dog senere udviklet sig til en mere generel demonstration imod landets regering og dens konservative retning.
Næsten 1000 personer er blevet anholdt ifølge det tyrkiske indenrigsministerium.
Ifølge indenrigsminister Muammer Guler er 79 personer kommet til skade.
På sociale medier er der blevet indkaldt til yderligere demonstrationer søndag både i Istanbul og Ankara. Det er dog uklart, hvor mange mennesker, der vil dukke op.
- Vi bliver her til den bitre ende, siger Akin, der arbejder i en motorbutik, og har været på Taksim-pladsen de seneste dage.
- Vi forlader ikke stedet. Svaret er, at regering træder tilbage. Vi er trætte af, at denne undertrykkende regering konstant lægger pres på os. Nu handler det om meget mere end disse træer, siger Akin.
Dermed hentyder han til de omkring 600 træer, der stod til at blive fældet for at give plads til butikscentret.
Det var startskuddet til urolighederne, men nu har det altså udviklet sig til en generel protest mod regeringens styreform.
Demonstrationerne har - noget uventet - udviklet sig i en noget blodig retning.
Så blodig at den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, lørdag indrømmede, at politiet i visse tilfælde har taget for hårdhændede midler i brug over for demonstranter i landet.
- Det er rigtigt, at der er blevet begået nogle fejl, hvor politiets håndtering af demonstranterne har været ekstrem, siger premierminister Erdogan.
Tyrkiets indenrigsministerium oplyste efterfølgende i en pressemeddelelse, at man vil retsforfølge de betjente, der har været uforholdsmæssig hårde over for demonstranterne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.