Mads Mikkelsen får op mod 60 tilbud om året om roller i internationale film. Udlandet er vild med den pæne danske skuespiller.
Og positionen som Danmarks mest efterspurgte skuespiller har han efterhånden været indehaver af i en del år. Men der er rift om pladsen som dansk filmdarling nummer ét.
Thure Lindhardt og Nikolaj Lie Kaas høster stor anerkendelse udenfor de danske grænser for deres præstationer i storfilmen 'Engle og Dæmoner', og spås en stor fremtid i udlandet.
Men også Jesper Christensen, kendt fra Bond-filmene, og Iben Hjejle er efterspurgte i udlandet. Sidstnævnte er snart aktuel i filmen 'Defiance', hvor hun spiller overfor Bond-skuespilleren Daniel Craig.
Ifølge B.T. er toplisten over danske skuespillere med international gennemslagskraft som følger:
1. Mads Mikkelsen
2. Jesper Christensen
3. Ulrich Thomsen
4. Nikolaj Coster Waldau
5. Thure Lindhardt
6. Iben Hjejle
7. Nikolaj Lie Kaas