Hvornår fik kvinder valgret til Folketinget? Og hvem skrev i 1819 digtet "Der er et Yndigt Land", som senere blev Danmarks nationalsang?
Det er nogle af de spørgsmål, som 3893 personer torsdag eftermiddag har skullet svare på ved indfødsretsprøven.
Det er en prøve, der afholdes to gange om året, og som man skal bestå for at kunne søge om dansk statsborgerskab.
Prøven består af 40 spørgsmål, og det kræver mindst 32 rigtige svar for at bestå.
35 af spørgsmålene er baseret på læremateriale, som deltagerne forud for prøven har kunnet gøre sig bekendt med.
De sidste fem spørgsmål handler om aktuelle emner inden for politik og kulturelle begivenheder.
Meningen med prøven er, at man skal vise kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie.
Dennis Hornhave Jacobsen er historielærer og formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag. Det er en forening af lærere, der underviser på grundskoleniveau.
Han mener, at prøven er udtryk for udenadslære, der ikke forbereder udlændinge til dagligdagen som dansk statsborgere.
- Det bliver løsrevet viden uden kontekst og med meget lidt relevans for den hverdag, de nye statsborgere skal begå sig i, siger Dennis Hornhave Jacobsen.
- Det er udtryk for en enormt forældet pædagogik. Det er næsten som en papegøje, der lirer noget af, men hvor det ikke fæstner sig på nethinden.
- Hvis man skal indøve en person i en demokratisk måde at tænke på, så er det her super uambitiøst, siger han.
I prøven skal man eksempelvis svare på, hvad Bertel Thorvaldsen er kendt for.
- Men hvordan skal det hjælpe mig til at indgå i et demokratisk samfund, at jeg ved, at Bertel Thorvaldsen var billedkunstner?, spørger Dennis Hornhave Jacobsen.
Linda Petersen er formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Medlemmerne er lærere, der underviser på gymnasieniveau.
Hun ser ligeledes testen som udtryk for en forældet pædagogik.
- Jeg vil tro, at cirka 70 procent af de elever, jeg har på samfundsfag niveau A, vil kunne bestå den her opgave.
- Men jeg mener bare ikke, man bliver specielt dygtigere af det, fordi man ikke får en sammenhæng i tingene, siger hun.
/ritzau/