Antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at studere og samtidig modtage dansk uddannelsesstøtte, stiger markant, skriver Jyllands-Posten.
Det kan få regeringen til at benytte en nødbremse i den seneste SU-reform fra 2013 til at lave nye værn mod udviklingen.
Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), der nu indkalder partierne bag SU-forliget til en drøftelse.
I 2013 betød en dom ved EU-Domstolen, at EU-borgere, der blot arbejder 10 til 12 timer om ugen ved siden af studierne, får status som såkaldt "vandrende arbejdstagere", og de får dermed samme ret til SU som danske studerende.
I forhold til 2013 var der i februar i år godt 5000 flere EU-borgere, der benyttede den model, viser nye tal fra regeringen.
- Jeg er meget bekymret over den store stigning, vi kan se i tallene. Det er ikke og har aldrig været meningen, at det danske uddannelsessystem og SU'en skal bruges til at uddanne de andre EU-landes borgere, siger Ulla Tørnæs til Jyllands-Posten.
Den største andel udgøres af borgere fra Rumænien, mens Norge, der er omfattet af de samme regler, står for den næststørste procentvise stigning.
Stigningen er størst på erhvervsakademierne og deres uddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk.
Kvaliteten af de uddannelser vil ministeren nu kigge nærmere på.
Hos Socialdemokraterne, der står bag forliget, siger uddannelsesordfører Mette Reissmann, at der skal findes en forklaring på stigningen.
Men hun synes, at det er ærgerligt, hvis uddannelser på engelsk må lukkes.
/ritzau/