Regningen for et nyt system til at vurdere ejerboliger, udlejningsejendomme og erhvervsejendomme er på tre år vokset to milliarder kroner.
Det skriver Politiken onsdag.
Det et bredt flertal i Folketinget i november 2016 indgik en aftale om at opbygge et nyt system for ejendomsvurderinger, blev der afsat knap 2,7 milliarder kroner fra 2017 til 2020.
Tre år senere er regningen steget til 4,7 milliarder kroner frem til 2021. Og udsigten er, at regningen vil vokse yderligere i de kommende år.
Udgifterne stiger fortsat
Det fremgår af et fortroligt aktstykke, som daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i april fik godkendt i Folketingets finansudvalg, og som opgjorde de samlede udgifter til fire milliarder kroner.
Siden da har nuværende skatteminister Morten Bødskov (S) afsat 365 millioner kroner ekstra på næste års finanslov. Han har samtidig bebudet, at der fra 2021 og fremefter vil være behov for en lignende forøgelse.
Morten Bødskov siger i en skriftlig udtalelse, at det ikke er "overraskende, at man løbende har skulle øge investeringerne i området. Omvendt er jeg enig i, at det er mange penge at bruge, og at vi som politikere må forvente at få et markant forbedret system for de skattekroner, vi putter i projektet".
Udskydes igen - igen
Skatteministeren udskød for tre uger siden indførelsen af de nye boligskatteregler. De skal på baggrund af de nye vurderinger skaffe en skatteindtægt på 45 milliarder kroner om året, med tre år til 2024.
Til den tid vil der være gået mere end ti år, siden daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) besluttede at kassere det nuværende ejendomsvurderingssystem.
Udskydelsen, der er den femte siden 2013, skete med den begrundelse, at Statens It-råd i august skrev til ministeriet, at det ville være "helt urealistisk" at fastholde den hidtidige tidsplan.
Et af problemerne er, at staten skal overtage opkrævningen af grundskyld fra kommunerne. Samtidig skal den håndtere en række komplicerede regler om blandt andet rabatter og særlige regler for pensionister.
/ritzau/