Det næste folketingsvalg finder måske først sted i 2026. Men når vælgerne søndag sender 15 danske politikere til EU-Parlamentet, vil partierne analysere valgresultatet nøje.
For valget til EU-Parlamentet kan efterfølgende få stor betydning indenrigspolitisk for partierne.
Sådan lyder det fra valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet, og Andreas Thyrring, som er tidligere chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg.
- Valget kan vise et meget konkret billede af styrkeforholdet blandt partierne. Vi har set, at meningsmålingerne har flyttet sig meget siden folketingsvalget i 2022, siger Kasper Møller Hansen.
Han tilføjer, at der ved søndagens valg bliver "sat to streger under, hvordan styrkeforholdet er lige nu".
Ifølge Kasper Møller Hansen har situationen i dansk politik stor betydning for det kommende valg til EU-Parlamentet.
- Der er partier, som har medvind fra Folketinget, eksempelvis Liberal Alliance og SF, som står til at få et flot EU-valg, fordi de står godt på den landspolitiske scene.
- Det er et nationalt valg på mange måder, for vi er ikke særlig europæisk orienteret, når vi sætter vores kryds til parlamentsvalget, siger Kasper Møller Møller Hansen.
Andreas Thyrring, som i dag er partner i rådgivningsfirmaet Ulveman & Børsting, har været med til at lægge strategien for Venstre ved flere valg. Blandt andet ved det seneste EU-valg i 2019.
For nogle partier vil EU-valget blive altafgørende, vurderer Andreas Thyrring. Han peger i den forbindelse på Dansk Folkeparti.
- For DF vil det være katastrofalt, hvis de ikke får Anders Vistisen (spidskandidat for DF, red.) ind. Hvis DF som det eneste rene EU-skeptiske parti ryger ud, vil det gøre ondt, siger han.
For regeringspartier som Socialdemokratiet og Venstre, der i øjeblikket lider i meningsmålingerne - især Venstre - forbereder man sig på tilbagegang i en eller anden form. Det vurderer Andreas Thyrring.
- For Socialdemokratiet og Venstre handler det mere om noget damage control. De kan groft sagt leve med at gå tilbage, og mere er der ikke i det, siger han.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har udtalt, at målet for Venstre er at få to mandater. Ved valget i 2019 blev Venstre størst og fik fire mandater.
Generelt vil de partier, der står dårligt i de landspolitiske målinger, se på, hvad den samlede opbakning til partiet er ved valget, siger Andreas Thyrring.
- Hvis opbakningen så er bedre, vil man bruge det til at sige, at der faktisk er flere, der vil stemme på os, end det målingerne siger, vurderer han.
Netop det vil især kriseramte Venstre holde øje med, lyder vurderingen.
Kasper Møller Hansen hæfter sig ved, at der ved EU-valget mangler de store navne i kandidatfeltet sammenlignet med tidligere, hvor eksempelvis eks-statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har været på stemmesedlen.
- Vi taler om, at den nationale valgvind spiller ind med halv styrke. Denne gang kan den være endnu mere dominerende, fordi der ikke er de her stærke kandidater eller en dagsorden, som er anderledes end ved folketingsvalget, siger han.
/ritzau/