Udenlandske prostituerede får aborter i Danmark
Udenlandske prostituerede, hvoraf flere er blevet handlet illegalt til Damark, har fået 31 aborter på danske hospitaler gennem de seneste tre år. Men der risikerer at blive født børn under vanvittige forhold, mener overlæge.
Rikke Berg
31 udenlandske prostituerede har de seneste tre år fået en provokeret abort i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad.
De
fleste af kvinderne kommer fra Nigeria, men der har også været nogle
fra Thailand, Sydamerika og Østeuropa. En enkelt var under 18 år, da
hun kom og fik hjælp - i dette tilfælde på Hvidovre Hospital.
Overlæge
May Olofsson, der er leder af Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital,
forsøger at hjælpe de udenlandske prostituerede gennem sygehussystemet
så hurtigt som muligt. Hun frygter imidlertid for, at der kan være
kvinder, der aldrig finder ud af, hvordan de kan få hjælp til at få en
abort.
»Der risikerer at blive født børn under fuldstændigt vanvittige forhold,« siger hun til Kristeligt Dagblad.
Ifølge
hendes erfaring kender kvinderne nemlig ikke rigtig til, hvor de kan få
hjælp, fordi de ikke kender til det danske hospitalssystem.
Reden-Stop
Kvindehandel har et tilbud om hjælp til kvinderne om at følge dem til
forundersøgelsen og under selve indgrebet, sådan at de ikke er helt
overladt til sig selv. Derudover snakker Reden-Stop Kvindehandel med
kvinderne om en mere varig form for prævention.
Mange af de prostituerede opholder sig illegalt i landet og har ikke et dansk sygesikringsbevis.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.