Fredag aften sluttede dansefesten for Dot Wessman i "Vild med dans".
Kæresten Morten Messerschmidt kunne dog fra første parket se en fattet og smilende kæreste ryge ud allerede før det hele rigtigt er begyndt.
Kun én ting ærgrer dog den 66-årige bakkesangerinde gevaldigt.
Nemlig hensynet til dansepartneren Nikolaj Lund, som i denne sæson debuterede i "Vild med dans".
Det fortæller hun til kendte.dk.
- Det er synd, at det allerede skal slutte for Nikolaj, siger Dot Wessman og fortsætter.
- Han er så dygtig til at lære fra sig, så jeg synes, at han havde fortjent at folde sig mere ud for familien Danmark, lyder det.
Som teltholder på Bakken får Dot Wessman selv nok at se til, når Bakken snart åbner med Halloween-arrangementer i skolernes efterårsferie.