Regeringen sløjfer det omstridte omprioriteringsbidrag på landets erhvervsuddannelser næste år, men svinger stadig sparekniven på Danmarks fem AMU-centre.

Og det er en tikkende bombe for efter- og videreuddannelse af især den ufaglærte del af den danske arbejdsstyrke, advarer Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, samt flere AMU-direktører. 

For at sikre, at lagerarbejdere, chauffører, stilladsarbejdere og mange andre ufaglærte fortsat kan få tilbud om kortere relevante AMU-kurser retter Hanne Pontoppidan nu en appel til regeringen og Dansk Folkeparti om også at droppe to procents besparelserne på AMU-centrene på næste års finanslov.

NYHEDER

Læs også:

Sygehus-trick rammer ældre kvinder på Sjælland

- AMU-centrene kan ikke opretholde et ordentligt tilbud, hvis de bliver ved med at være underfinansierede, samtidig med at regeringens sparekniv tvinger dem til at finde nye besparelser år efter år, siger Hanne Pontoppidan. 

En økonomisk redningskrans er lige så hårdt tiltrængt på landets fem AMU-centre som på erhvervsskolerne, mener hun.

Tre af AMU-skolerne havde nemlig million-underskud i 2017, viser en gennemgang af de seneste regnskabstal på Undervisningsministeriets regnskabsportal, som Uddannelsesbladet har foretaget.

Vil gå ud over tilbuddet

I gennemsnit havde AMU-centrene et minus på lidt over en million kroner på bundlinjen i 2017. Ikke siden 2013 har det gennemsnitlige årsresultat for skolerne været værre.

NYHEDER

Læs også:

Regioner: Sørgende pårørende mister refusion på grund af bureaukrati

- Det er blodrøde tal, og AMU-centrene har været presset i årevis, fastslår Hanne Pontoppidan. 

Omprioriteringsbidraget betyder, at AMU-centrene hvert år skal spare to procent. Alene i 2019 vil det betyde, at de fem centre skal spare 13,8 millioner kroner. I 2021 vil de samlet have skullet spare 72,5 millioner kroner siden 2016, hvor omprioriteringsbidraget startede, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Og selvom AMU har fået tilført en kvalitetspulje på 140 millioner kroner over fire år i trepartsforhandlingerne, ændrer det ikke på, at færre kursister og virksomheder efterspørger AMU, og faldende aktiviteter lagt sammen med omprioriteringsbidraget er en farlig cocktail for skolerne. 

NYHEDER

Læs også:

Den nye regering har sat navne på de nye ministre

- Det er nødvendigt, at regeringen også ophæver omprioriteringsbidraget for AMU-kurserne. Besparelserne tærer langsomt men sikkert på AMU-centrene, der har sparet alt, hvad de kan de seneste år, og alligevel ender med en rød bundlinje, Hanne Pontoppidan.

Det glade vanvid 

Direktør på AMU-Nordjylland Peter Thomsen slås også med et million-underskud på knap to millioner kroner sidste år, og det ser kun ud til at blive værre de næste år. 

- Vi er helt vildt pressede økonomisk i år og bliver det også i årene fremover. Vi skal helst være et skridt foran udviklingen, så vi kan give folk den nyeste viden med de nyeste værkstøjer på et område, men det er svært at hæve det teknologiske niveau med et hug uden penge, siger han. 

NYHEDER

Læs også:

Christiane Schaumburg-Müller i padel-paradis på ferieø

Peter Thomsen mener, at det vil være en katastrofe for det danske arbejdsmarked, hvis politikerne fortsætter med at udsulte AMU, så man ikke fremover er i stand til at udbyde kurser af høj kvalitet til folk med smalle kompetencer.

- Det er det glade vanvid, at man ikke giver folk kompetencer løbende. Det vil betyde, at det danske arbejdsmarked kommer til at mangle arbejdskraft, og at Lars Løkke kommer til at finansiere en masse mennesker på offentlig forsørgelse, siger han.

- Vi kan jo få folk ind, som mangler kompetencer på bygge- og anlæg i otte uger, og så kommer de allesammen i arbejde, fastslår Peter Thomsen.

AMU sikrer konkurrenceevnen

I Uddannelsesforbundet fremhæver Hanne Pontoppidan, at der alene i det første kvartal af 2018 var 24.000 kursister igennem de fem AMU-centre på kortere eller længere kurser.

- AMU er med til at sikre, at vi i Danmark har verdens nok dygtigste ufaglærte og et fleksibelt arbejdsmarked. Efteruddannelse er væsentligt for Danmarks konkurrenceevne. Langt de fleste danske virksomheder er små eller mellemstore og kan ikke selv efteruddanne deres medarbejdere, påpeger hun og kalder det helt afgørende for dansk erhvervsliv, at der er et offentligt finansieret og kvalificeret efteruddannelsestilbud.

NYHEDER

Læs også:

21-årig mand dømt for voldtægt af pige i sommerhus