Den politiske aftale om den fremtidige finansiering af de videregående uddannelsers drift indeholder både roser og tidsler, men overordnet finder Djøf det meget positivt, at et enigt Folketing har indgået en aftale om finansieringen.

- Reformen kan ses som et udtryk for 'det mulige kunst'. Klare politiske ønsker om at holde uddannelsesinstitutionerne økonomisk ansvarlige for bl.a. hvor hurtigt de studerende gennemfører studierne, og om kandidaterne kommer hurtigt i job, har skullet forenes med hensynet til at sikre ledelserne et klart råderum, siger Djøfs formand Lisa Herold Ferbing.

Hun påpeger, at det er tydeligt, at tiden i forhandlingsrummet har været godt givet ud:

- Modellen er forbedret på afgørende punkter i forhold til regeringens oprindelige udspil. Og det er helt afgørende, at der står et bredt forlig bag reformen. De seneste års reformiver på området bliver forhåbentlig afløst af klar retning frem, som giver institutionerne arbejdsro til at øge uddannelsernes kvalitet.

Djøf bifalder også, at man med den nye model erstatter den kendte aktivitetsbaserede finansiering med fokus på de bestående eksaminer (STÅ) med en ordning, der også søger at tilgodese et hensyn til langsigtede strategiske prioriteringer ved at indføre et grundtilskud.

Nødvendigt fokus på kvalitet

Et andet nyt element er kvalitetstilskuddet, der via surveys knytter penge til studerendes, nyuddannedes og evt. underviseres vurdering af kvaliteten af deres uddannelser.

- Det er godt og nødvendigt, at der kommer fokus på kvaliteten, men som bekendt er det ikke alt, der kan tælles, der tæller, og ikke alt, som tæller, der kan tælles. Derfor er aftalen et godt afsæt for institutionernes videre arbejde med kvaliteten, konstaterer Lisa Herold Ferbing.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at den nye model kæder størrelsen på uddannelsesbevillingerne sammen med, hvor hurtigt kandidaterne kommer i job. Lav beskæftigelse for nyuddannede kandidater vil medføre lavere bevillinger til institutionen og dermed færre penge til at uddanne de kommende generationer.

- Universiteterne skal selvfølgelig ikke uddanne kandidater til ledighed, men det har man jo adresseret med dimensioneringen af indgangen til uddannelserne. At man nu også knytter økonomi til de nyuddannedes afgang fra universiteterne virker som en uheldig dobbeltstyring, påpeger Djøf-formanden.

- Men dette element fylder heldigvis mindre i forliget end regeringen oprindeligt lagde op til.

Opgør med fremdriftsreformen

På den mere positive side tæller det også, at bevillingsreformen indirekte er et opgør med fremdriftsreformen. Denne erstattes ganske vist af en ordning, hvor en overskridelse af den normerede studietid på mere end 3 mdr. i gennemsnit rammer institutionernes økonomi. Men der er reelt tale om en lempelse af det meget rigide politiske fokus på at minimere studietiden med 4,3 mdr. for hver studerende.

- Det er vigtigt, at de studerende fortsat har mulighed for at kvalificere sig til deres fremtidige arbejdsliv gennem aktiviteter som iværksætteri, studiejob, udlandsophold, projektorienterede forløb mv. I en kommende evaluering af reformen bør man derfor også have fokus på, om tidspresset på de studerende reelt er taget af, slutter Lisa Herold Ferbing.

Yderligere kommentarer kan fås ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.