Dybt inde i Burmas ufremkommelige skove og utilgængelige infrastruktur drives et skole- og landbrugsprojekt til gavn for Mara-folket, der som minoritet lider under sult og fattigdom på grund af isolation og diskrimination. Projektet drives af Maras Evangeliske Kirkes Udviklingsafdeling med støtte fra Holstebro Pinsekirke og Mission Øst.

Den burmesiske projektleder Mai Ki fortæller om de spændende udviklingsprojekter i den fattige Chin-delstat. Hun medvirker sammen med Mara-kirkens biskop Sa E Hmo ved et åbent arrangement torsdag eftermiddag den 28.maj i kulturhuset KU.BE på Frederiksberg og i Holstebro Pinsekirke søndag formiddag den 31. maj. På møderne kan biskop Sa E Hmo bl.a. give indblik i den kristne minoritets levevilkår i det buddhistisk dominerede Burma.

Uddannelse er vejen til udvikling. Derfor har Mai Ki med støtte fra Mission Øst og Holstebro Pinsekirke etableret en kostskole for 150 børn fra fattige familier. Her får børnene en grunduddannelse, der kan hjælpe dem videre i uddannelsessystemet, så de udrustes til at hjælpe deres egen befolkning ud af fattigdom.

Mai Ki måtte selv som ung kæmpe for at få en uddannelse. Som en yngste af seks søskende, hvor kun brødrene gik i skole, plagede hun i flere år sin far om at måtte komme i skole. Det gik han med til, og som ung rejste Mai Ki til Indien, hvor hun færdiggjorde en master i teologi. Nu er hun tilbage i sin hjemby, hvor hun er ordineret som den første kvindelige præst i Maras Evangeliske Kirke.

Mai Ki har nu dannet selvhjælpsgrupper i kirkens 70 menigheder, hor familier lærer bæredygtige dyrkningsmetoder og opbevaring af fødevarer. Hun kæmper især for basale menneskerettigheder til kvinder, børn og personer med handikap. I 15 landsbyer har hun startet 36 låne-spare-grupper, som skal hjælpe kvinder med at starte og udvikle et erhverv. De får bl.a. undervisning i husdyrhold, sundhed og katastrofeforebyggelse. Hun har også søsat undervisning i at væve bomuld og traditionelle dragter til eksport og dermed skabes en ekstra indtægt i tider med fødevaremangel.

For selv om Mara-folket bor i frodigt land, er området lige nu ramt af fødevaremangel. Det skyldes, at bambussen uddør efter 100. år. De rådne planter er en yndet spise for rotter, som også tager for sig af befolkningens sparsomme fødevarelagre. 98 procent af befolkningen lever af bambus og jordbrug. Derfor er alternative dyrkningsmetoder en absolut nødvendighed.