De danske talenter på U21-landsholdet spillede sig til mange chancer, men tyrkerne trak alligevel det længste strå i 2. halvleg.
Efter 64 minutters spil scorede Güray Vural til 1-0 bag den danske målmand Jonas Lössl. I overtiden gjorde Ömer Sismanoglu det til 2-0.
Danskerne havde tre skud på træværket, som de burde have omsat til mål.
Alligevel var landstræner Keld Bordinggaard tilfreds med spillernes indsats.
"Det er meget tilfredsstillende at se, hvordan holdet lykkes med vores spilkoncept mod så stærk en modstander. Der er flere gode præstationer, men især Simon Kjær og Nicki Bille leverer store præstationer," siger han.