'No Line on the Horizon' er det første album, som det irske band udgiver, siden millionsuccesen 'How To Dismantle An Atomic Bomb' fra 2004.
Helt præcist solgte albummet ni mio. eksemplarer, så det bliver spændende at se, om det nye album kan gøre det kunsten efter.
Det er U2's 12. studiealbum, og det er skrevet og optaget på alle mulige forskellige steder.
De irske veteraner begyndte at arbejde på albummet sidste år i Fez i det nordafrikanske land Morocco, fortsatte i bandets eget studie i Dublin i Irland, flyttede til New Yorks Platinum Sound Recording Studios og skal færdiggøre pladen i Olympic Studios i London.
Brian Eno og Danny Lanois skal producere albummet, og også Steve Lillywhite skal assistere i forbindelse med produktionsarbejdet.